Vi ønskede at illustrere Alkas arbejde med at være enkle både indadtil og udadtil. Lise Vestergård har tidligere udstillet hos os og var derfor det naturlige valg. Vi har fået indfriet vores forventninger til en løsning, der var anderledes og flottere, end vi havde forestillet os på forhånd. Lise har fanget kernen i vores forenklingsarbejde, og vejen til det færdige resultat var både fleksibel og enkel.
John With, HR-partner
Selve billedet passer særdeles godt til vores miljø i Alka. Placeringen i kantinen er god med luftigheden omkring billedet.
Lars Hermansen, HR-afdelingen

Vi er yderst tilfredse med resultatet. Lise har fanget essensen af, hvad vi ønsker at repræsentere - nemlig en farverig, kreativ og uhøjtidelig atmosfære og med klare referencer til vores faktiske miljø. Så helt klart et anbefalelsesværdigt samarbejde herfra!
Claus Mikkelsen, medejer SOHO
SOHO kontorhotel er et fantastisk kreativt og inspirerende kontorhotel i tre etager med ca. 350 beboere fordelt på ca. 120 virksomheder. SOHO kontorhotel har adresse i det centrale København i Kødbyen.

Vi valgte at kontakte Lise på grund af hendes unikke stil. Vi så muligheden for at bruge hendes kunstneriske tilgang og visuelle fortolkning som et led i vores egen markedsføring. Gennem det unikke værk, der er blevet lavet til os, viser vi vores egen måde at tænke kreativt på. Vi er 'more than just design'.
Jesper Stilling Müller Hansen, Salgschef/medejer

Som terapeut og privatperson er jeg meget interesseret i, hvordan vi som mennesker indretter os i vores verden, med de erfaringer vi har med. Det er netop de erfaringer, som farver billedet af det 'nu', vi eksisterer i.
Billedet har i den grad ramt koblingen mellem legende lethed og den intensitet, jeg genkender fra både min tilgang til arbejdet som til privatlivet. Lises måde at skabe bro imellem tiderne (pigen på billedet er mig, tegningen er min datters) igennem nulstillingen giver en fornemmelse af muligheder, frihed og et tidløst rum.
Lise har indfanget noget væsentligt i billedet, som gør mig glad, hver gang jeg ser på det, og jeg er imponeret over, at hun er i stand til at gengive noget essentielt så tydeligt - samtidig med at det har kant.

Valget faldt på Lise, da jeg skulle have lavet et unikt og personligt værk i fødselsdagsgave til min kæreste. Jeg er meget fascineret af Lises værker og hendes måde at sammensætte forskellige billedfragmenter til et nyt univers.
Jeg ønskede et snapshot af min kærestes og mit forhold - udtrykt i hans univers. Jeg beskrev, hvilke farver han bedst kunne lide, lidt om hans interesser og lidt om hvilke følelser, jeg gerne ville have udtrykt. Efter en enkelt briefing var en egentlig utrolig abstrakt opgave sat i gang. En opgave som kunne ende mange forskellige steder.
Lise ramte noget i mig ret hurtigt, og jeg synes bestemt, at resultatet er blevet superfedt. Billedet er både følelsesladet og råt. Der er en masse små finurligheder og ting, som illustrerer dele af vores forhold. Vi er meget glade for resultatet!